Systemkrav til Stone's programmer
|
Styresystem
Windows XP
Alle Stone's programmer kan køre på Windows XP
Windows Vista
Windows Vista introducerer bl.a. nye krav til datahåndteringen med henblik på at skabe øget sikkerhed. Det kan give problemer med programkørslen og datasikkerheden samt andre mere eller mindre alvorlige problemer. Her er den aktuelle status:

SummaSummarum 3: Kører på Windows Vista
SummaSummarum 2: Bør ikke anvendes på Windows Vista!
MovieManager 3.3.1: Delvis testet. Lille risiko. Tidligere versioner bør ikke anvendes!
WebWriter 4.0.9: Delvis testet. Lille-middel risiko.
TextTool 2.0.0: Ikke testet. Lille risiko.
KopiKontrol 2.1.: Ikke testet. Middel risiko.
KeyKeeper 1.1.: Ikke testet. Middel risiko.
TimeTool 3.0.1: Ikke testet. Middel risiko.
FontViewer 1.0.0: Ikke testet. Ingen risiko.
Windows 98/Me/2000
SummaSummarum 3: Bliver ikke testet på de gamle Windows-versioner
SummaSummarum 2, MovieManager 3.3.1, WebWriter 4.0.9, TextTool 2.0.0, KopiKontrol 2.1, KeyKeeper 1.1,
TimeTool 3.0.1, FontViewer 1.0.0 kan alle køre på Windows 98/Me/2000.
Enkeltbruger-programmer
Programmerne er enkeltbruger-applikationer beregnet til brug på en almindelig (personlig/klient-)PC og er ikke testet eller udviklet til kørsel på Windows server-udgaver.
Særlige forhold
Der kan derudover gøre sig særlige forhold gældende for de enkelte programmer. Se det enkelte programs Tips & FAQ-side og readme.txt-filen, som vises i installationsprogrammet inden installationen gennemføres og placeres i programmappen under installation til evt. senere reference.
Andre styresystemer (Mac, Linux, Windows 3.x mv.)
Stone's programmer kan ikke køre på Windows 3.x og kun på Mac og Linux med en Windows-emulator/API installeret (fx Virtuel PC til Mac og Wine/Cross Over Office til Linux). Der er ingen planer om at udvikle programmerne til Windows 3.x og Mac. Planerne ift. Linux er endnu ukonkrete.
Bemærk! Der gives ikke nogen garantier eller særlig support ved brug af Stone's programmer på Windows-emulatorer/API'er til Mac og Linux. Du anbefales at tjekke kompatibiliteten af, før du køber.
Hardware
Skærm
SummaSummarum, WebWriter og MovieManager kræver en skærmopløsning på minimum 800x600 pixels.
Til SummaSummarum anbefales en skærmopløsning på 1024x768 eller bedre.
Harddisk (plads)
Stone's programmer kræver ca. 1-5 MB harddiskplads til installation.
RAM (hukommelse)
Stone's programmer er ikke specielt hukommelseskrævende. Du bør naturligvis som minimum have den mængde RAM installeret, der anbefales til det anvendte styresystem. Vær opmærksom på, at jo flere programmer og dokumenter og andre data, du åbner samtidig, jo mere hukommelse (RAM) kræves, for at PC'en kører tilfredsstillende.
Processor (regnekraft)
Stone's programmer stiller ikke specielle krav til PC'ens regnekraft. Du kan tage udgangspunkt i anbefalingerne til det installerede styresystem. Og så gælder følgende tommelfingerregel: Jo større processor, jo hurtigere udføres krævende beregninger.
Printer
De Stone's programmer, som udskriver data, gør dette via Windows. Stone's programmer kommunikerer altså ikke selv med printeren og stiller ikke som sådan særlige krav til printeren eller printerdriveren, men som ved al udskrivning gælder det, at dit system skal være dimensioneret til de udskrivningsopgaver, du ønsker udført. Udskriver du fx grafiktunge opgaver, skal printer eller PC (afhængig af printertypen) have den nødvendige RAM.
Test før du registrerer/køber!
Ovenstående er generelle retningslinier. Du bør altid teste, at et program fungerer tilfredsstillende på din PC, før du registrerer/køber det. Alle Stone's programmer kan frit downloades og afprøves. Se også afsnittet Garanti.
|
|